Eksperiment. Dansere på scenen i stedet for sangere i ny opera.
*****

Ole Straarup, Aarhus Stiftstidende 24/8 '13

Almindeligvis er det en del af operaoplevelsen at se og høre sangerne på scenen, at mærke dem fysisk, så at sige. I Thomas Agerfeldt Olesens nye opera, »The Picture of Dorian Gray«, om den billedskønne yngling, der indgår en pagt om evindelig ungdommelighed mod til gengæld at lade sit portrætbillede forfalde og derved afspejle hans gruelige livsførelse – i denne nye opera er der ingen sangere på scenen. I deres sted optræder dansere som sangernes »forlængede stemme«, mens den samlede musik kommer fra orkestergraven og delvis via højttalere. Det skal man lige vænne sig til.

Yderligere skal man affinde sig med, at operaen (der synges på engelsk) ikke er tekstet. Der er tale om et kunstnerisk valg, naturligvis, men de få projicerede sentenser fra dialogen er ikke nok. Handlingen foregår i London, men vi er et overvejende dansk publikum i Aarhus og har nok ikke alle læst librettoen på Den Jyske Operas hjemmeside.

»The Picture of Dorian Gray« som »koreografisk opera« er en meget spændende oplevelse – umiddelbar og samtidig udfordrende. På musiksiden leverer Thomas Agerfeldt Olesen – ikke uventet – et partitur, der bærer hans umiskendelige stempel af tilgængelighed with a twist. Historisk velkendte udtryk, orkestreringer og melodilinjer – hvad enten vi taler senromantik, film? eller musicalmusik – får en kærlig tur. Uhyre kompetent, med eller uden den ironiske distance, som en moderne lytter ellers kan opleve eller projicere. Man nyder den umiskendelige duft af Richard Strauss, svinger med på den symfoniske ragtime-feeling og er i glimt til Disney-musical – bare bedre end Disney.

Smukt, godt hørt, lækkert. Og så alligevel: Den musikalske lænestolsfornemmelse forstyrres. Dels af uheldssvangre orkesterudladninger, dels gennem tilstedeværelsen af en særlig strygergruppe hvis funktion er at kommentere og fundere og være skygge i et ganske andet tonesprog – lidt ude af stemning, lidt djævleimproviserende. Ikke alt er perfekt her – på overfladen, på Dorian Gray. Under ledelse af Joachim Gustafsson spilles det hele frem med bravour.

Sangerne står i orkestergraven og bærer mikrofoner. Det giver et andet lydbillede end den traditionelle operaopsætnings: Vi hører et mix. Sangerne er alle fortrinlige – og meget forskellige: Fra de velkendte helte- og skurkebaritoner over kontratenoren til pop/folk-sangerinden. De to sidstnævnte portrætterer dels titelpersonen Dorian Gray, dels Sibyl Vane – skuespillerinden, der tror på kærlighedens godhed, men bliver dens offer.

Som nævnt kræver det tilvænning at se dansere agere som stemmernes forlængelse, og det har været en udfordring – også for danserne, når krop også er mimik. Som typer er de medvirkende dansere omhyggeligt udvalgt og dækker karaktererne ganske overbevisende, synes jeg. Koreografen Marie Brolin-Tani har med sin indførelse af en særlig dværgfigur, »Det indre«, givet en spændende ekstra dimension i forståelsen af hovedpersonerne, deres psykologi og konflikter. Overvejende er sangens dans koreograferet i et moderne udtryk kombineret med indslag af mere »klassiske kærlighedstrin«. De større ensembler, også de mere dramatiske og direkte frastødende, har et flot snit i en velfungerende scenografi, lyssætning og videprojektion, der har indramningen af Dorian Grays billede som bærende formfigur.

For frastødende er den jo, handlingen. Dekadencen, homoseksualiteten og hedonismen i Oscar Wilde’s roman er vel – trods al aforistisk elegance – en gotik, det er svært at tage til sig i dag. Derimod kan man opfatte operaen som et både underholdende og vedkommende bud på en problemstilling, mange tumler med i dag: Frygten for døden og et dertil knyttet perfekt liv, som er uden egentlig forbindelse til det liv, der virkelig leves.

Den Jyske Opera giver med denne sæsons åbningsforestilling sit publikum en oplevelsesmulighed, som ikke er hverdagskost – et eksperiment og en flot satsning på såvel et nybud på operagenren som på dens specielle, sanselige kvaliteter.

Se og hør forestilligen, læs lidt på »lektien« hjemmefra!